Storkene på Andersens tag

Tegnet og fortalt af Ulla Dietl

Billedbog om et storkepar, der har slået sig ned i den store, gamle storkerede på taget af familien Andersens gård i Sønderjylland. Hvert forår flyver storkene ca. 12.000 kilometer fra Sydafrika til Europa for at sætte unger i verden, og når ungerne er blevet store, flyver de tilbage igen. Hvordan vil det gå for storkene i år? Vil de få unger - og vil ungerne nå at blive voksne?

Hollandsk udgave: Het ooivaarsnest op het dak van Andersen, W.J. Thieme & Cie 1985
Svensk udgave: Storkarna på Andersens tak, Opal 1985

Gyldendal 1985
ISBN 87-00-94344-4

Der er travlt på gården, men Andersen har alligevel altid tid til storkene. Fru Andersen driller ham med, at han er mere interesseret i storkeunger, end han har været i sine egne unger. Pjat, siger Andersen, det er kun, fordi jeg ikke havde noget fotoapparat dengang!
En dag er han oppe på taget for at tage et rigtig godt billede af storkemor og ungerne. Der er helt hvidt uden om reden og ned ad taget af alt det, storkene har ædt og sendt retur igen. Netop som Andersen har stillet skarpt på motivet og skal til at trykke af, forsvinder billedet. Og da han tager kameraet fra øjet for at se, hvad der er galt, får han resten af en fed, hvid stråle lige i hovedet!

Andersen er forsigtig med at nærme sig reden, men der ruges. Når han vil se, hvad der foregår, kravler han op på ladetaget ved siden af med en kikkert.
Fire æg i reden, noterer han tilfreds. I det samme ryger et æg ud over redekanten. Storkene har kasseret det - det duede ikke. Sådan går det tit.

Egne bøger